NYHEDEROM KREDSENKONTAKTTILLIDSVALGTELINKSBILLEDER
FORSIDEKREDSENS BLADKALENDERARRANGEMENTERMEDLEMSTILBUDFAQ
 

Repræsentantskab godkender overenskomst

Finansforbundets Repræsentantskab anbefaler enstemmigt et ja til den 1-årige overenskomstforlængelse, som forbundet og FA forhandlede sig frem til fredag den 28. maj. Forliget, som indeholder en generel lønstigning på 1,07 procent med virkning fra 1. april 2011, sendes nu til urafstemning.

Et enigt Repræsentantskab har mandag 7. juni stemt ja til det 1-årige overenskomstforlig, som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening nåede til enighed om fredag den 28. maj. Dermed anbefaler de også forbundets medlemmer at stemme ja til resultatet i den urafstemning, som finder stede i de kommende uger.

"Der er tale om en usædvanlig løsning i en usædvanlig situation. Det vigtigste for Finansforbundet har været at sikre så meget ro som muligt om medlemmernes arbejdspladser, hvilket vi har gjort med denne aftale. Samtidig sikres medlemmerne en fornuftig lønstigning i en tid, hvor andre oplever nulvækst i lønnen eller direkte tilbagegang. Der er derfor god grund til at sige ja til overenskomstforlængelsen," siger Finansforbundets formand Kent Petersen.

Finansforbundets medlemmer modtager skriftligt materiale og stemmeseddel om overenskomsten fra torsdag den 10. juni og nogle dage frem. Stemmesedlen skal sendes til forbundet senest den fredag 25. juni, og mandag den 28. juni forventes der at foreligge et resultat af urafstemningen.

Læs mere om overenskomsten her

For nærmere information kontakt Kent Petersen via kommunikationskonsulent Kristian Lind på 61204214


(08/06-2010)
»»
»»
 
 
Vestergade 18 l DK-8600 Silkeborg l tlf. 89 89 26 00 l fax. 89 89 26 10 l kredsen@jyskebank.dk
Forside / Nyheder / Om kredsen / Kontakt / Tillidsvalgte / Links / Billeder / Kredsens blad / Kalender / Arrangementer / Medlemstilbud / FAQ / Sitemap